Holbæk og Kalundborg: Om kronens borge i middelalderens nordvestsjællandske købstæder. In: Fra Nordvestsjælland 2011. 2012, p. 107-133.

Description
Holbæk og Kalundborg: Om kronens borge i middelalderens nordvestsjællandske købstæder. In: Fra Nordvestsjælland 2011. 2012, p. 107-133.

Please download to get full document.

View again

of 29
All materials on our website are shared by users. If you have any questions about copyright issues, please report us to resolve them. We are always happy to assist you.
Information
Category:

Retail

Publish on:

Views: 2 | Pages: 29

Extension: PDF | Download: 0

Share
Tags
Transcript
  Fra Nordvestsjælland 2011 Middelalderens Nordvestsjællandske købstæder  Særtry  107 Frem til middelalderens slutning udgjorde borgene grundlaget for udøvelse og fastholdelse af magt på såvel lokalt, regionalt og nationalt plan. Et landom-råde blev behersket af den, der havde kontrollen med borgene. Både stormænd og biskopper var i besiddelse af borge, men de største og vigtigste tilhørte centralmagten, dvs. kronen. Ofte taler man om kongelige borge, men de borge, som kon-gen rådede over, var ikke regen-tens personlige ejendom men rigsborge, der fulgte embedet. Det havde sin berettigelse i et valgkongedømme, hvor søn be-stemt ikke altid efterfulgte far på tronen. Administrativ inddeling Kronens borge var det fysiske udgangspunkt for rigets admini-stration i middelalderen; herfra blev landet styret, og politiske bestemmelser ført ud i livet. Der fandtes endnu ingen hovedstad med en permanent kongelig re-sidens – om end København i senmiddelalderen opnåede ka-rakter af hovedstad. Danmark var i middelalderen i lighed med andre europæiske riger et rejse-kongedømme, hvor monarken udøvede sin kongegerning på evig rejse mellem sine borge og i øvrigt aflagde besøg i købstæ-der, på klostre og private borge. Det var således nødvendigt at etablere et landsdækkende net-værk af hovedborge med hver sit geografiske ansvarsområde. Et sådan område, der med tiden kaldtes et hoved-, slots- eller kronlen, var baseret på mindre enheder, de såkaldte herreder, der igen bestod af et antal sog-ne. Princippet svarer til senere tiders administrative inddeling i kommuner og amter. Slots-lensborgene var nogenlunde jævnt fordelt over hele landet, men som også i dag fandtes et ”udkantsdanmark” med større afstand mellem centrale knu-depunkter. Huller i netværket af kronens borge i visse egne kunne dog også skyldes en kon-centration af gods i privat eje el-ler klosterbesiddelser - end ikke kongen kunne bygge borg på pri-vat ejendom. Indenfor landets nuværende grænser fandtes i middelalderen ca. 40 sådanne slotslensborge, hvorunder der minimum hørte et helt herred og ganske ofte flere, men herud-over rådede kongen over mange småborge og hovedgårde med mindre tilliggende. Kongen kunne ændre lenenes størrelse og dermed op- eller nedgradere borgenes status, som det nu pas-sede med de aktuelle politiske forhold og interesser (fig. 1). 1  I Nordvestsjælland havde kro-nen to slotslen, der forvaltedes fra borgene i henholdsvis Ka-lundborg og Holbæk. Til Holbæk len hørte hele Merløse herred med Orø og senere også Tuse Holbæk og Kalundborg Om kronens borge i middelalderens nordvestsjællandske købstæder  Heidi Maria Møller Nielsen Fra Nordvestsjælland 2011_k.indd107 10709-05-2012 16:06:38  108 herred, mens Kalundborg len, da det var størst, bestod af Skip-pinge, Ods, Ars og Løve herreder samt Samsø. 2  På egnen havde kronen desuden adskillige an-dre ejendomme og småborge, fx Sigersholm i Sønder Asmindrup sogn, Skarsholm i Bjergsted sogn og Nygård, senere Drøsselholm, i Højby sogn. Det er tænkeligt, at Nygård afløste det nærlig-gende berømte Næsholm - et af de bedst undersøgte voldsteder herhjemme - der nedlagdes ved 1300-tallets midte. 3 Forvaltning Ganske som i dag blev magten i daglig praksis håndhævet af embedsmænd. Til at bestyre hvert len udpegede kongen en lensmand, der overordnet skulle varetage kongemagtens gene-relle interesser, opretholde lov og orden indenfor sit område og til enhver tid forsvare borgen i kongens navn. Han skulle inddri-ve skatter, afgifter, bøder og evt. told og varetage driften af bor-gens lade- og staldgård. Borgens bygninger, inventar og udrust-ning skulle vedligeholdes, og på kongens ordre skulle der opføres nye bygninger eller anskaffes nyt  Fig. 1. Slotslenenes omtrentlige udstrækning o. 1400. l  Kronens borge.  Borge i hertugdømmet Slesvig. n  Bispeborge periodisk i Kronens besiddelse. Udsnit af kort i Etting 2010, 40. Fra Nordvestsjælland 2011_k.indd108 10809-05-2012 16:06:39  inventar. Yderligere skulle han yde borgeleje efter behov, dvs. have et antal af kongens folk og heste, ofte soldater, på kost og logi. Endelig havde lensmanden en vigtig militær pligt til på kon-gelig ordre at stille et givent sted med et antal udrustede mænd evt. til hest eller skib. Fra tid til anden benævnes lensmændene også som fogeder eller høveds-mænd, og de kunne som hjælp uddelegere opgaver til en eller flere underfogeder. Sidst men ikke mindst skulle lensmanden huse og bespise kongen med føl-ge og sørge for alle fornødenhe-der ved kongens ophold, hvilket var en særdeles bekostelig af-fære. Opholdet kunne være når, og så længe det passede kongen, eller det kunne være et aftalt antal dage om året. Ville kon-gen have udbytte af denne ret-tighed var han altså tvunget ud til sine lensborge, som samtidig blev økonomisk udsuget af det kongelige gæsteri. Lenene gene-rerede derfor sjældent et næv-neværdigt overskud af likvide midler, og skulle der bruges ka-pital til f.eks. krig måtte kongen udskrive ekstraskatter, anvende toldindtægter eller pantsætte kronens ejendom. 4 De ovennævnte pligter var al-mene og undtagelsesfrie, men omfanget kunne variere, og der kunne herudover være forskelli-ge tillægsopgaver eller friheder alt efter forleningsvilkårene, der blev optegnet i et lensbrev. Et len kunne nemlig tildeles på for-skellige vilkår, der graduerede lensmandens økonomiske selv-styre. I et regnskabs- eller fa-deburslen var lensmanden fast aflønnet, mens indtægterne fra lenet tilfaldt kronen. I et afgifts-len fik kronen en fast afgift af le-net, mens lensmanden beholdt de resterende indtægter eller dækkede et evt. underskud. I et tjenestelen tilfaldt indtægterne fra lenet lensmanden, der til gengæld skulle yde bestemte modtjenester, hyppigt stille med en bestemt militær styrke på kongens befaling. Et pantelen blev overdraget til lensmanden med alle rettigheder som beta-ling for en kredit eller et lån. 5  Embedet som konge såvel som lensmand i Danmark var som ud-gangspunkt ikke arveligt, 6  men et len kunne tildeles på bestem-te vilkår for en bestemt periode eller på livstid, f.eks. som tjene-stelen på livstid for lensmanden og derefter hans arvinger. Løb et pantelen, til pantet var indløst, betød det som regel også i prak-sis arvelighed, da kronen langt fra var i stand til at indløse alle panter. Ved at yde et lån til kro-nen til gengæld for et pantelen, kunne man således gøre sig håb om at sikre lenet til den næste generation, og det var bestemt ikke uvæsentligt for kongemag-ten, hvem og hvilke slægter der modtog pantelen.Stormændene havde i vid ud-strækning lensmandsmonopol, da kongen i princippet kun måtte uddele len til stormænd og præ-later. Borgerlige høvedsmænd og fogeder forekom dog fra tid til anden. Som udgangspunkt måtte heller ikke udlændinge forlenes med danske len uden rigsrådets samtykke. Bortset fra pantelenet var tjenestelenet naturligvis stormændenes fore-trukne lenstype, mens kongen af gode grunde foretrak fade-burslenet, der sikrede kontrol-len med såvel lensmanden som indtægterne fra det pågældende len. Lenssystemet var et væsentligt politisk redskab for såvel konge 109 Fra Nordvestsjælland 2011_k.indd109 10909-05-2012 16:06:39  som lensmand og indgik i et la-tent magtspil mellem disse par-ter. Kongen benyttede systemet til at placere trofaste mænd på de vigtigste borge, og de indivi-duelle forleningsvilkår gav mu-lighed for at belønne eller straf-fe. At være lensmand var således udover at bestride et embede også en form for privilegium. På den anden side kunne lensman-den som borgens befalingsmand og lenets daglige administrator yde et vist økonomisk og po-litisk pres, gå over til kongens modstandere eller simpelthen overgive borgen til fjenden trods alle løfter. Men selvom en enkelt person kunne være forlenet med flere len og således forval-te vigtige borge og betragtelige landområder som den øverste militære og civile myndighed og dermed udgøre en potentiel fare for kongemagten, er det vigtigt at fastslå, at administrationen blev varetaget på kongens veg-ne, og at denne kunne afsætte lensmændene igen og konfiskere ejendommen. 7 Borgens funktioner  Slotslensborgen spillede ikke blot en central rolle som admi-nistrativt center, og hvad der kan svare til dommerkontor og skatteforvaltning, men havde i sagens natur også en vigtig militær rolle som fæstning, ka-serne og materieldepot. Borgen skulle indgå i rigets forsvar mod angreb fra udefra kommende fjender, fungere som mobilise-ringscentral i tilfælde af krig og som magasin for militært mate-riel og opholdssted for militært personel. Den militære magt var kombineret med et socialt aspekt, for igennem den impo-nerende og respektindgydende borgarkitektur markeredes også borgherrens status, rigdom og sociale magt. Til daglig var bor-gen kulisse for lensmandens magtudøvelse men også et in-strument for kongens selvisce-nesættelse som hersker. Det rejsende kongedømme og bru-gen af borgene på skift som kon-gelige residenser var ikke blot en praktisk nødvendighed men med et nutidigt udtryk også en form for spin. At vise sig for fol-ket, bonde som stormand, og demonstrere styrke og kongelig værdighed med det storslåede optog af ryttere og vogne med følget af fornemme hoffolk, em-bedsmænd, tjenere, riddere og til tider dronning og hofdamer, der i adstadigt tempo bevæge-de sig gennem landskabet, har givetvis haft en politisk effekt. Faktisk var følget ofte så stort, at der skulle sørges for ekstra logi i en nærliggende by eller kloster. Der er ingen tvivl om, at livet på og omkring borgen var markant anderledes under et kongeligt ophold end til hverdag, hvor husholdningen blot bestod af lensmanden, hans familie og folkehold samt hvad han måtte have af personer i borgeleje.Omsættes borgens funktioner til bygningselementer krævedes en egnet bolig til kongen samt lensmanden og dennes familie. Boligen var opdelt i en privat del og en repræsentativ del, der gerne omfattede en større sal. Borgens kvinder holdt til i fruer-stuen, mens borgestuen var op-holds- og spisesal for persona-let, der også skulle have natlogi. Køkkenfaciliteterne var gerne som minimum opdelt i stegers, bagers og bryggers. Opbevaring af inventar og fødevarer optog i reglen megen plads, hyppigt kældre og lofter. Hertil kom op-bevaring af skyts i rustkammer eller arsenal samt forskellige 110 Fra Nordvestsjælland 2011_k.indd110 11009-05-2012 16:06:39
Related Search
Similar documents
View more...
We Need Your Support
Thank you for visiting our website and your interest in our free products and services. We are nonprofit website to share and download documents. To the running of this website, we need your help to support us.

Thanks to everyone for your continued support.

No, Thanks