75 år med alletiders friluftsliv

Description
75 ÅR MED ALLETIDERS FRILUFTSLIV Friluftsrådet 1942 – 2017INDLEDNINGINDHOLDFriluftsliv er alletiders! . . . . . . . . . . 3 En fri og lige adgang til naturen . . . .…

Please download to get full document.

View again

of 27
All materials on our website are shared by users. If you have any questions about copyright issues, please report us to resolve them. We are always happy to assist you.
Information
Category:

Magazine

Publish on:

Views: 5 | Pages: 27

Extension: PDF | Download: 0

Share
Transcript
75 ÅR MED ALLETIDERS FRILUFTSLIV Friluftsrådet 1942 – 2017INDLEDNINGINDHOLDFriluftsliv er alletiders! . . . . . . . . . . 3 En fri og lige adgang til naturen . . . . . . 4 God opførsel giver bedre naturoplevelser . . 8 Kampagner der virker . . . . . . . . . .9Politisk dialog er rykket ud af korridorerne . 12 Friluftsliv skaber værdi i kommunerne . . . 16 Friluftslivets frivillige ildsjæle . . . . . . . 18Friluftsrådet som paraply . . . . . . . . 22 Friluftslivet blomstrer i byerne, hvis bare der er plads . . . . . . . . . . 26Friluftsrådets bestyrelse, marts 2017: Flemming Larsen, Merete Ettrup, Leif Nielsen, Mogens Kirkeby, Kirsten Skovsby, Helle Stuart, Preben Schmidt, Flemming Torp, Lars Mortensen (formand), Thomas Bach og Torben Kaas (næstformand).Friluftsliv for børn . . . . . . . . . . . . 28 Faciliteter får flere ud i naturen . . . . . . 30 Millioner af støttekroner til friluftsliv . . . 34 Vi stemmer ikke – vi diskuterer . . . . . . 37 Interne konflikter gennem tiden . . . . . 38 Friluftslivet er den store vinder . . . . . . 40 En dag som naturvejleder . . . . . . . . 44 Bæredygtighed går over grænserne . . . . 46 Fra syreregn til skybrud . . . . . . . . . 48 Fakta om friluftsliv . . . . . . . . . . . . 50’75 år med Alletiders Friluftsliv’ Udgivet af Friluftsrådet i anledning af Friluftsrådets 75 års jubilæum april 2017 Redaktion: Astrid Bjørg Mortensen og Lene Bidstrup Jubilæumsudvalg: Flemming Larsen, Flemming Torp, Jan Ejlsted og Anker Madsen Diverse billeder: Colourbox.com og Friluftsrådets billedarkiv Oplag: 1.000 Layout: kindly.dk Tryk: Clausen Grafisk Elektronisk version: www.friluftsraadet.dk/jubilæum75aarFRILUFTSLIV ER ALLETIDERS! Friluftsrådet fejrer i år 75 år som paraplyorganisation for friluftslivets foreninger og talerør for danskernes muligheder for at dyrke friluftsliv.DER ER GRUND TIL AT FEJRE, at 85 foreninger med til sammen 5,2 millioner medlemmer kan finde og holde sammen om at forbedre mulighederne for at dyrke friluftsliv på havet, i luften og på landjorden. Der er grund til at fejre, at hundredvis af frivillige ildsjæle i Friluftsrådets kredse, arbejder sammen om at forbedre de lokale rammer for friluftsliv i hele landet. Der er grund til at fejre, at friluftslivet er populært i befolkningen, og at så mange mennesker får glæde af naturen i deres fritid.Bestyrelsen har ønsket at bruge jubilæet som en anledning til ikke alene at fejre Friluftsrådet før og nu, men også til at sætte fokus på friluftslivets udvikling og rolle i samfundet. Derfor rummer dette magasin både de store linjer og de små detaljer, nøgletal og nøgleord, aha- og haha-oplevelser. Sådan kommer vi rundt om friluftslivet, både fortiden, nutiden og fremtiden. På tværs af forskellige interesser og prioriteter er der ingen i tvivl om, at friluftslivet er alletiders. God læselyst!Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv3FRILUFTSRÅDETS MÆRKESAGFRILUFTSRÅDETS MÆRKESAGEN FRI OG LIGE ADGANG TIL NATURENFriluftsrådets formand siden 2002, Lars Mortensen, ser tilbage på arbejdet – og frem mod nye udfordringer. Befolkningens adgang til naturen er en ret, der aldrig kan tages for givet i et lille land som Danmark.En fri og lige adgang til naturen er en mærkesag for Friluftsrådet. Hvad er grunden til det? – Fem år før Friluftsrådet blev stiftet, blev det skrevet i indledningsparagraffen til naturfredningsloven, at der skulle tages hensyn til befolkningens friluftsliv. Loven udmøntede det ved at åbne strandbredder og offentlige skove for almenheden. Det blev på en måde grundlaget for, at Friluftsrådet blev til. – Jeg vil sige, at For Friluftsrådet er adgang til naturen konstant på dagsordenen. Det er den bare, fordi adgang til natur er hele forudsætningen for det, vi laver. Det er den interesse, der forener alle Friluftsrådets medlemsorganisationer, og de aktiviteter de laver: Det foregår i naturen. Derfor skal der være adgang. Nogle vil kalde det en iboende dobbelthed: Vi skal have natur, og den skal være rig, så der er gode oplevelser. Naturen skal være der, og den skal bruges.Mens Friluftsrådet fejrer 75 års jubilæum kan befolkningen fejre, at det er præcis 80 år siden, det blev muligt at færdes langs kyster og i private skove med en Naturfredningslov fra 1937. Den frie og lige adgang har været en forudsætning for friluftslivet og en rød tråd gennem Friluftsrådets arbejde.Hvordan oplever du, at adgang har været en rød tråd i Friluftsrådets virke gennem årene? – Adgang er en rød tråd på flere måder. Vi arbejder for at forbedre adgangen gennem regelændringer. Men vi beskæftiger os jo også med, at danskerne gør brug af de muligheder, der er. Altså, vi opmuntrer til friluftsliv, og minder om, at vi skal bruge naturen på en ordentlig måde, så vi fortsat kan have adgang. – Tilbage i 1990’erne arbejdede vi på at forbedre reglerne. Vi ville have adgang langs ledelinjer i landskabet og mulighed for at færdes i skovbunden i private skove. Men vi kan konstatere, at den tilgang har fået lodsejerne op af stolene – det har skabt stor modstand. Og det har nok ikke nødvendigvis været et behov, som den brede befolkning har givet udtryk for. Har Friluftsrådet så tabt kampen for at give danskerne bedre adgang til naturen?Foto: Johanne Leth Nielsen– Nej. Men man vinder ikke kun gennem kamp. Også dialogens vej kan føre resultater med sig. Friluftsrådet har nok nedtonet fokus på at ændre reglerne og i stedet valgt at arbejde for adgangen ved at vise de muligheder, der er inden for de gældende regler. Det har vi gjort ved at skabe rekreative faciliteter og en infrastruktur, der fokuserer på oplevelserne i naturen. Danske Naturparker, Margueritruten, Kløverstierne og arbejdet med stier generelt er eksempler på, at vi faktisk forbedrer adgangsmulighederne i naturen. Jeg synes, at den tilgang er god. Ikke mindst fordi det har skabt noget konkret, som mange mennesker kan se værdien af og har lyst til at bruge. Men det har også skabt et godt fundament for Friluftsrådets arbejde, at vi bidrager med løsninger på den måde. Hvordan har spørgsmålet om adgang tegnet Friluftsrådets politiske profil? – Friluftsrådet er alene med den sag, selvfølgelig sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Der er ikke andre, der har både naturen og mulighederne for at bruge naturen, som kernen i det, de gør og mener. Ideen om4Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftslivFriluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv5FRILUFTSRÅDETS MÆRKESAGfælles natur med fri adgang har været båret af velfærdspartierne. Centrum-venstrepartierne har været optaget af at give noget til befolkningen, altså retten til at færdes i en fælles natur. Naturen er et velfærdsgode. Men samtidig ligger der dybt i rødderne en nationalkonservativ opfattelse om, at det er godt at kende de danske naturværdier og bevare naturen. Så også politisk er der to vinkler på Friluftsrådets mærkesag, og de har gået hånd i hånd, måske med skiftende fokus. Retten til at komme ud i naturen følges med ansvaret for at passe på den – så er der hele tiden en dobbelthed i Friluftsrådets virke. Dobbeltheden der er samlende, men den giver ikke nødvendigvis organisationen en skarp politisk profil. Dialogen mellem modsatrettede interesser er en del af profilen for Friluftsrådet som politisk aktør – på godt og ondt. Hvor ligger de aktuelle udfordringer i forhold til at sikre adgang til naturen? – Der er flere udfordringer. I dag er det en opgave bare at bevare de muligheder, vi historisk set har fået. Der er en tendens til, at vi vil bygge mere. Det ødelægger oplevelsen af landskabet, men endnu værre: Det indskrænker folks adgangsmuligheder. Et eksempel er boligbyggeri tæt på kysten eller i havneområder, her vil beboerne have naturmulighederne for sig selv og lukker af for offentlig adgang. Det er en glidebane, som jeg tror, bliver en stor politisk udfordring. – Urbaniseringen er en anden udfordring. Der er rift om de bynære naturområder og mange brugere af dem. Vi tager ikke længere på søndagstur ud i landet, sådan som Friluftsrådet tænkte og planlagde efter for 40 år siden. Vi skal have adgang til natur i hverdagen – samtidig med, at vi klumper os sammen i storbyerne. – Endelig er det også en udfordring – men en god en af slagsen – at friluftslivet er populært, og at det udvikler sig. Vi vil ikke bare vandre ud med rygsæk og ligge i telt som i gamle dage. Der er mere adventure og adrenalin over det. Vi gerne vil opleve i naturen i dag, og vi har en udfordring i forhold til at give plads til alle former for aktiviteter og lære at vise hensyn til hinanden. Hvor går grænserne for Friluftsrådets ønsker om adgang til naturen? – Vi erkender, at vi bor i tæt befolket land, og den uindskrænkede adgangsret er ikke mulig. Og det er slet ikke ønskeligt. Allemandsretten, som vi kender fra vores nordiske naboer, passer ikke til det danske landskab. Vi skal ikke have adgang til alt, altid og alle vegne, men stadig sikre at befolkningen har mange muligheder for gode oplevelser i naturen. Og at de rettigheder, folk har nu, på ingen måde forringes, eller at mulighederne forsvinder. – Jeg frygter, at vi bevæger os mod et landskab, der er opdelt i produktionslandskab og natur. Det vil gøre store produktionsarealer til lukket land og utrolig kedeligt at opleve og bo i – det er der ingen, der vil. Derfor er det ikke i nogens interesse, at mulighederne for at færdes i naturen forsvinder i små landsbyer og samfund på landet. Den tendens ser vi med markveje og stier, der bliver nedlagt, og det er en ærgerlig udvikling.Slaget om adgang til naturen6Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv1993 Friluftsrådets medlemsorganisationer ved­tager en række rekommandationer blandt andet ”Friluftsrådet skal arbejde for forbedring af befolkningens adgang til naturen med repsekt for flora og fauna, lokalbefolkning og erhvervsliv”.1997 1872 Lov om mark- og vejfred indskrænker ”den danske allemandsret” med bestemmelse om menneskers færdsel på private jorder og i fredede klitter. Loven er imidlertid meget uklar og debatteres de følgende 80 år.1929 Spørgsmålet om almenhedens adgang til skove drøftes i skovlovskommission, der er nedsat af Landbrugsministeriet.1937 Lov om naturfredning af 7. maj giver almenheden adgang til staten og kommuners udyrkede arealer. Alle ”for græsvækst blottede strandbredder” åbnes for færdsel til fods. Skove og plantager, der ejes af staten, kommuner, kirker, præsteembeder og offentlige stiftelser åbnes ligeledes for offentlig færdsel til fods.1941 Daværende statsminister Thorvald Stauning ”Statsministeriets udvalg vedrørende befolkningens friluftsliv” med departementschef, Andreas Møller i spidsen. Hensigten med udvalget var at styrke de nationale følelser og aktiviteter i forbindelse med kultur og natur i krigsårene.1942 Friluftsrådet stiftes af 32 organisationer.1953 Mark- og Vejfredsloven ændres, så det er klart, at offentligheden ikke har adgang til at færdes i de privatejede skove.1969 Naturfredningsloven ændres og begrænser offentlighedens adgang til de private skove.Er der nogle adgangsspørgsmål, du ærgrer dig over? – Jeg synes på nogle punkter, at debatten om adgang langs vandløb og søer, hvor der ikke dyrkes, alene har handlet om følelser i forhold ejendomsretten. Der er affald i naturen, ja, men det er ikke friluftsfolket, der smider affald. Problemet er et andet sted. Vi har respekt for privatlivets fred og afgrøder på markerne. Men jeg synes, at det er trist, at modstanden mod adgangen på bræmmerne og diskussionen om randzoner var så følelsesbetonet. Det har ikke været en diskussion med et sagligt og fagligt udgangspunkt i forhold til de konkrete konsekvenser af at give folk adgang til naturen.FRILUFTSRÅDETS MÆRKESAG1992 De hidtidige regler fra Naturfredningsloven lægges over i Naturbeskyttelsesloven. Det bliver tilladt for alle at cykle på anlagte veje og befæstede stier i private skove og der åbnes for færdsel til fods og på cykel på samme slags veje i det åbne land.Friluftsrådets medlemsorganisationer vedtager enstemmigt Friluftspolitisk Handlingsprogram på generalforsamlingen. Friluftsrådet arbejder for at forbedre og forenkle reglerne for offentlighedens ophold og færdsel i naturen, så adgang til privatejede naturarealer ligestilles med reglerne i offentligt ejede naturarealer, hvor det er tilladt at færdes i skovbunden og færdes hele døgnet. Friluftsrådet arbejder også for lovændringer, så uskadelig færdsel til fods i det åbne land langs vandløb, diger, hegn m.m. og på udyrkede arealer tillades.2000 Efter en fælles henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet udarbejder Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med øvrige ministerier en redegørelse for de rekreative færdselsmuligheder i det åbne land. Der holdes Adgangskonference under overskriften ”Er lovgivningen om offentlighedens adgang til naturen i pagt med tiden?”. Miljø- og energiministeren nedsætter Adgangsudvalget, der skal undersøge offentlighedens adgang til naturen.2001 Adgangsudvalget afgiver betænkningen ”Adgangen til Naturen”. Den indeholder en række generelle overvejelser om adgangen til naturen og gennemgår systematisk de fleste adgangsbestemmelser. Betænkningen førte ikke til ændringer i lovgivningen, idet der er regeringsskift få dage efter, at betænkningen er afgivet. Den nye Miljøminister Hans Christian Schmidt (Venstre) erklærer ”at Adgangsudvalgets anbefalinger ikke er en blomst, der er groet i min have”. Lodsejerorganisationerne frafalder også de anbefalinger, som de har støttet i Adgangsudvalgets betænkning.2002 Miljøministeren, Landboforeningerne, Friluftsrådet, Dansk Skovforening, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Familielandbrug indgår en ”adgangsaftale”. Af aftalen fremgår det, at offentlighedens ret til at færdes i naturen skal revideres i af naturbeskyttelsesloven, der agtes fremsat i folketingssamlingen 2003/04.Foto: Morten Asbjørn Jensen20042009Naturbeskyttelsesloven ændres og der indføres blandt andet regler for at nedlægge rekreative veje og stier i det åbne land. Alle egnede veje og stier åbnes for færdsel til fods og på cykel, og det præciseres, at ridning er tilladt på blandt andet private veje og stier i det åbne land. Tidspunktet for færdsel i private skove ændres fra kl. 7.00 til kl. 6.00, der gives adgang til hegnede, udyrkede arealer uden græssende husdyr gennem låger m.m. Ryttere sikres bedre adgang til at ride i vandkanten (hvilket ellers var indskrænket ved 1992-loven). Endelig sker der visse lempelser af reglerne for organiserede aktiviteter.Friluftsrådets bestyrelse vedtager ”Adgangs­ politisk Handlingsplan 2009-2014”.2007 Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrer på Friluftsrådets generalforsamling til, at der sættes fokus på folks muligheder for at færdes i naturen. Der er behov for at opdatere og forbedre reglerne for rekreativ færdsel i det åbne land.2012 Den socialdemokratiske fødevareminister Mette Gjerskov får vedtaget en ændring af Randzoneloven, som i princippet giver offentligheden adgang til de randzoner, der etableres langs en stor del af de danske vandløb og søer.2014 Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti vedtager en revision af Randzone­ loven, som indskrænker store dele af de forbedringer, som var opnået ved lovændringen to år tidligere.2014 Friluftsrådets bestyrelse vedtager en ny ”Adgangspolitisk Handlingsplan 2014-2020”.2008 Friluftsrådets bestyrelse får generalforsamlingens opbakning til tre adgangspolitiske ønsker: • Ret til fladefærdsel i privatejede skove, • Ret til stilfærdig færdsel langs ledelinjer, for eksempel diger, hegn, vandløb, markskel og bræmmer, i det åbne land • Ret til at færdes i privatejede skove døgnet rundt.Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv7ADFÆRD I NATURENADFÆRD I NATURENKAMPAGNER DER VIRKERGOD OPFØRSEL GIVER BEDRE NATUROPLEVELSERRam plet til målgruppen Kampagneeksperten anbefaler, at man altid kortlægger problemer og analyserer, hvad der sker på stedet, og hvor problemener opstår. Dermed får man mulighed for at forstå målgruppen. Det er en kæmpe fordel i kampagnerne, at Friluftsrådet involverer de relevante medlemsorganisationer. Både for at blive klogere på problemet, og hvordan det kan løses, og for at få kampagnens budskaber ud til den helt rigtige gruppe af naturbrugere. – Når hundeforeningerne sender budskabet ud, virker det som en god ven, man ser op til, der siger: Tag dig lige sammen og gør det, du ved er rigtigt” og de råd vil vi hellere følge, end råd fra nogen, der ikke forstår målgruppen, forklarer Morten Asbjørn Jensen.Hvis kampagner skal ændre folks adfærd, skal der mere til end et skilt på en pæl. Ekspert i adfærdskampagner Morten Asbjørn Jensen giver sine bud på styrker og svagheder ved Friluftsrådets kampagner.Friluftsrådet har helt fra begyndelsen haft fokus på at opfordre befolkningen til hensynsfuld adfærd – både over for naturen og andre naturbrugere. Det er blevet til en perlerække af kampagner med glimt i øjet og få løftede pegefingre.Morten Asbjørn mener dog også, at miljø- og naturundervisning, som har været Friluftsrådets langsigtede strategi, formentlig er det bedste, man kan gøre for at ændre adfærd, fordi det giver os gode vaner fra barns ben.Hahaha!Helt fra Friluftsrådets begyndelse har ønsket om at opmuntre danskerne til mere friluftsliv gået hånd i hånd med ønsket om – eller nødvendig­ heden af – at opdrage folk til at passe på naturen. Det er en fælles interesse for alle Friluftsrådets medlemsorganisationer, at naturen er værd at opleve, og at dem, der bruger naturen til friluftsliv, også passer på den. Derfor har kampagner om at vise hensyn til naturen og begrænse affald efter ”forårssøndagens frokost i det fri” altid været en del af Friluftsrådets kerneaktiviteter. Oplysnings- og adfærdskampagner har gennem tiden antaget skiftende former og taget nye virkemidler i brug. Som statsskovrider Asger Tage Jensen bemærkede i 1982, da Friluftsrådet fylder 40 år, ”så er den menneskelige hukommelse desværre så kort, at sådanne fremstød må gentages igen og igen”. Og det bliver de! Altid med en humoristisk tone og appel til det gode i mennesket - og gerne i samarbejde med medlemsorganisationer og myndigheder.Plads til alle i naturen Hensynet til naturen er undervejs blevet suppleret med venlige vink om at vise hensyn over for andre brugere af naturen. Ind imellem tager Friluftsrådet rollen som den medierende part, der minder forskellige naturbrugere om at vise hensyn til hinanden og sikre, at der er plads til alle interesser i vores fælles natur. Interessemodsætninger mellem forskellige måder at bruge og opleve naturen på er en del af en paraplyorganisations dna på godt og ondt, men overskriften er altid, at der er plads til alle friluftsinteresser, hvis vi viser hensyn til hinanden. Friluftsrådet arbejder både på at dokumentere konflikter og gener, som folk oplever i naturen og på at udvikle værktøjer, der kan minimere konflikterne og opmuntre til dialog og gensidig forståelse mellem naturgæsterne. De seneste år er der blandt andet arbejdet med at afdække om fuglelivet forstyrres af for eksempel surfere og kitesurfere, og om naturgæster føler sig generet af mountainbikeryttere. Medierne elsker at fremstille sådanne konflikter, men Friluftsrådet er påpasselig med, at ingen hænges ud. Der skal være plads til alle i naturen, lyder det igen og igen fra Friluftsrådet i kampagnerne.8Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv97 %AF DANSKERNE HAR HAFT EN POSITIV OPLEVELSE PÅ DERES SENESTE TUR I NATUREN.Friluftsrådets undersøgelse fra 2014 viser, at hver sjette dansker (18 procent) har følt sig generet af andre på deres seneste tur i naturen. For 12 procents vedkommende er det henkastet affald, der generer. Øvrige irritationsmomenter er hunde uden snor og deres efterladenskaber. (Danskernes brug af naturen, 2014)Morten Asbjørn Jensen, kommunikationsrådgiver og ekspert i adfærds- og holdningsændrende kommunikation, ejer af virksomheden asbjørnjensen.ET SKILT PÅ EN PÆL gør ingen forskel. Det gør en annonce eller en 16 siders informationsbrochure heller ikke. Kampagner, som skal ændre folks adfær
Related Search
We Need Your Support
Thank you for visiting our website and your interest in our free products and services. We are nonprofit website to share and download documents. To the running of this website, we need your help to support us.

Thanks to everyone for your continued support.

No, Thanks